Servicevilkår

Handelsbetingelser

Disse handelsbetingelser gælder for køb på www.gamlestreger.dk.

Virksomhedsoplysninger

Gamlestreger
CVR: 38322087
Stenhuggervej 1, 1. tv.
2400 København NV
Danmark

Telefon: +45 60 12 43 21
E-mail: kontakt@gamlestreger.dk

Priser og betaling

Alle priser er angivet i danske kroner og inklusive moms. Eventuelle leveringsomkostninger vises, inden du gennemfører købet.

Du kan betale med de betalingsmetoder, der fremgår i checkout.

Når du betaler med et internationalt betalingskort, kan beløbet blive reserveret på din konto med det samme. Beløbet trækkes først, når ordren afsendes. Hvor længe en reservation står på kontoen, afhænger af din kortudsteder.

Du modtager en ordrebekræftelse på e-mail, når din ordre er gennemført.

Levering

Vi leverer med GLS og kun til adresser i Danmark.

Ordrer afsendes normalt inden for 1–2 arbejdsdage. Leveringstiden kan være længere i travle perioder, på helligdage eller hvis der opstår forsinkelser hos fragtfirmaet.

Du modtager besked, når pakken er afsendt. Hvis din pakke ikke ankommer som forventet, kan du kontakte os på kontakt@gamlestreger.dk.

Hvis en pakke ikke afhentes og derfor returneres til os, kontakter vi dig. Manglende afhentning betragtes ikke i sig selv som brug af fortrydelsesretten.

Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret.

Fristen regnes fra den dag, du modtager varen. Hvis en ordre leveres i flere forsendelser, løber fristen fra den dag, du modtager den sidste vare.

Du skal give os tydelig besked om, at du ønsker at fortryde købet, inden fristen udløber. Det kan du gøre ved at skrive til kontakt@gamlestreger.dk. Du kan også bruge standardfortrydelsesformularen nederst på denne side.

Det er ikke tilstrækkeligt blot at nægte modtagelse eller undlade at afhente pakken.

Fortrydelsesretten gælder også varer købt på udsalg.

Returnering

Når du har meddelt os, at du ønsker at fortryde købet, har du yderligere 14 dage til at sende varen retur.

Returvarer sendes til:

Gamlestreger
Stenhuggervej 1, 1. tv.
2400 København NV
Danmark

Kontakt os gerne inden returnering. Pakken skal sendes direkte til adressen og ikke til en pakkeshop uden forudgående aftale.

Du betaler selv returfragten og bærer risikoen for varen, indtil vi har modtaget den. Sørg derfor for at emballere varen forsvarligt og gem dokumentation for afsendelsen.

Du må undersøge varen på samme måde, som du ville kunne i en fysisk butik. Hvis varen er håndteret mere end nødvendigt og derfor er blevet mindre værd, kan vi fratrække værdiforringelsen i det beløb, du får tilbage.

Vi anbefaler, at varen returneres i den originale emballage, hvis det er muligt, da emballagen beskytter trykket under transporten. Original emballage er dog ikke i sig selv et krav for at bruge fortrydelsesretten.

Specialfremstillede varer

Fortrydelsesretten gælder ikke for varer, der er fremstillet efter dine individuelle specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg. Det kan eksempelvis være et tryk i et særligt mål, som ikke indgår i vores faste sortiment, eller en vare med en individuel tilpasning.

At en almindelig plakat fra vores faste sortiment først trykkes efter bestilling, betyder ikke i sig selv, at fortrydelsesretten bortfalder.

Hvis en vare er undtaget fra fortrydelsesretten, vil det fremgå tydeligt inden købet.

Refusion

Når vi har modtaget og undersøgt returvaren, giver vi dig besked.

Ved fortrydelse af hele ordren refunderer vi varens pris og den oprindelige standardlevering. Ekstra omkostninger, der skyldes valg af en dyrere leveringsform, refunderes ikke.

Ved returnering af enkelte varer fra en større ordre refunderes de oprindelige leveringsomkostninger ikke.

Tilbagebetalingen sker via den samme betalingsmetode, som blev brugt ved købet. Vi tilbagebetaler senest 14 dage efter, at vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde beløbet, indtil vi har modtaget varen eller dokumentation for, at den er sendt retur.

Bankens behandlingstid kan betyde, at der går yderligere nogle dage, før beløbet er synligt på din konto.

Ombytning

Hvis du ønsker en anden størrelse eller et andet motiv, skal du returnere den oprindelige vare efter ovenstående fremgangsmåde og derefter foretage en ny bestilling.

Beskadigede eller forkerte varer

Undersøg gerne din ordre, når du modtager den.

Hvis varen er beskadiget, har en fejl, eller du har modtaget en forkert vare, skal du kontakte os hurtigst muligt på kontakt@gamlestreger.dk. Vedhæft gerne billeder af varen og emballagen, så vi kan behandle sagen hurtigt.

Hvis reklamationen er berettiget, sørger vi for en passende løsning og dækker de nødvendige omkostninger ved returneringen.

Reklamationsret

Dit køb er omfattet af købelovens regler. Du har som forbruger 2 års reklamationsret på fejl og mangler, der var til stede ved leveringen, eller hvor årsagen til fejlen var til stede på leveringstidspunktet.

Reklamationsretten omfatter ikke skader, der skyldes forkert brug, uhensigtsmæssig opbevaring eller almindelig slitage.

Kontakt os på kontakt@gamlestreger.dk med dit ordrenummer og en beskrivelse af problemet.

Personoplysninger

For at behandle og levere din ordre bruger vi blandt andet dit navn, din adresse, dit telefonnummer, din e-mailadresse og dine ordreoplysninger.

Oplysningerne deles kun med virksomheder, som er nødvendige for at gennemføre købet, eksempelvis Shopify, betalingsudbydere og fragtfirmaer.

Oplysninger, der indgår i regnskabsmateriale, opbevares i den periode, som bogføringsloven kræver. Andre oplysninger slettes, når de ikke længere er nødvendige.

Den dataansvarlige er Gamlestreger ved Niclas Caroc Warner. Du kan kontakte os på kontakt@gamlestreger.dk, hvis du ønsker indsigt, rettelse eller sletning af dine oplysninger.

Du kan læse mere i vores persondatapolitik på www.gamlestreger.dk.

Klager

Hvis du ønsker at klage over dit køb, skal du først kontakte os på kontakt@gamlestreger.dk, så vi kan forsøge at finde en løsning.

Hvis vi ikke kan finde en løsning, kan en klage indgives til:

Mæglingsteamet for Forbrugerklager
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.naevneneshus.dk

En klage kan indgives gennem Nævnenes Hus’ klageportal, hvis betingelserne for behandling er opfyldt.

Lovvalg

Køb på Gamlestreger.dk er underlagt dansk ret. Ufravigelige forbrugerrettigheder påvirkes ikke af disse betingelser.

Den version af handelsbetingelserne, der var gældende på bestillingstidspunktet, gælder for dit køb.


Standardfortrydelsesformular

Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis du ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten.

Til:

Gamlestreger
Stenhuggervej 1, 1. tv.
2400 København NV
E-mail: kontakt@gamlestreger.dk

Jeg meddeler hermed, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med mit køb.

Ordrenummer:

Bestilt den:

Modtaget den:

Kundens navn:

Kundens adresse:

Dato:

Underskrift, hvis formularen sendes på papir: