Jeg bliver tit hængende ved de små detaljer i gamle botaniske illustrationer. En plante er tegnet med rødderne fri, et blad er vendt, og ved siden af står en lille blomst for sig selv. Det hele virker omhyggeligt placeret. Hvorfor har tegneren taget roden med? Hvad forestiller den lille figur i hjørnet? Og hvorfor står planten helt alene på papiret?
Flora Danica er et godt sted at begynde, hvis man vil forstå tanken bag de gamle plantetryk. Her blev vilde planter undersøgt og afbildet med en omhu, som stadig gør billederne værd at kigge længe på.
Hvad er Flora Danica?
Flora Danica er et botanisk billedværk, der udkom fra 1761 til 1883. Det omfatter 3.240 tavler fordelt på 51 hovedhæfter og tre supplementshæfter. Motiverne viser vilde planter fra Danmark og områder, der dengang hørte til det danske rige, blandt andet Norge og Slesvig-Holsten.
Det Kongelige Bibliotek har digitaliseret værket, så man i dag kan undersøge de enkelte billeder i bibliotekets Flora Danica-samling. Biblioteket beskriver, hvordan planterne blev vist i naturlig størrelse eller forstørret, når de var små. Den oprindelige størrelsesskala er dog ikke bevaret i den digitale udgave. En moderne plakat viser derfor ikke nødvendigvis planten i dens virkelige størrelse.
Et stort arbejde med helt almindelige planter
Botanikeren Georg Christian Oeder stod bag ideen til værket og organiserede arbejdet med at indsamle og dokumentere planterne. Forskere og illustratorer skulle finde dem, kende forskel på dem og få deres kendetegn ned på papir.
Ambitionen rakte ud over bøgernes sider. Ifølge Den Kongelige Samling blev der uddelt gratis eksemplarer til biskopper. De skulle gøre værket tilgængeligt og hjælpe med at indsamle viden om planter blandt bønderne.
Den tanke kan jeg godt lide: At nogen ville samle viden om det, der voksede omkring os. Også det, man kunne komme til at træde på eller gå forbi uden at kigge nærmere.
Et eksempel i samlingen er Stor Nælde fra 1778. Den plante, vi ofte helst vil undgå at røre, har fået sin egen tavle.
Når en enkelt plante fylder et helt ark, får den vores opmærksomhed. Man begynder at lægge mærke til, hvordan bladene sidder, hvordan stænglen deler sig, og hvor forskelligt et rodnet kan se ud. Det velkendte bliver værd at undersøge igen.
Fra indsamlet plante til trykt tavle
Billederne i Flora Danica blev udført som kobberstik og trykt på papir. Oeder hentede fagfolk fra Nürnberg med erfaring i naturhistoriske illustrationer. Her fandt han også kvinder, som var specialiserede i at håndkolorere plantebilleder.
Der findes både farvelagte og ukolorerede eksemplarer. Den Kongelige Samling har eksempelvis et tidligt bind, hvor tavlerne ikke er blevet farvelagt efter trykningen. Farverne er altså en del af det enkelte eksemplars historie.
Nogle af de planter, der blev brugt som forlæg, er faktisk bevaret. Statens Naturhistoriske Museums Flora Danica-herbarium rummer planteeksemplarer, som blev afbildet i værket. Det giver billederne en meget konkret forbindelse til arbejdet bag dem: En plante blev fundet og indsamlet, før den blev til streger på et ark.
Tre detaljer, du kan kigge efter
Ikke alle botaniske tavler er bygget op på samme måde. Men næste gang du står foran et plantetryk, kan du prøve at kigge efter disse tre ting.
Roden. Er den med, og hvordan er den tegnet? Følg overgangen fra stængel til rod. På nogle billeder er den nederste del næsten lige så markant som blomsten. Det får blikket til at bevæge sig gennem hele planten.
Bladenes placering. Sidder de to og to, skiftevis eller samlet tæt ved jorden? Kig også på bladkanten. Den kan være glat, takket eller delt i mindre afsnit. Det er ofte her, man opdager, hvor meget tegningen egentlig fortæller.
De små figurer ved siden af. De kan vise en blomst, en frugt eller en anden plantedel særskilt. Se efter numre, bogstaver og størrelsesangivelser, hvis de findes. Den lille tegning kan være forklaringen på noget, der er svært at se på hovedmotivet.
Hvorfor tegne en plante, når man kan fotografere den?
Botanisk illustration bruges stadig. Royal Botanic Gardens, Kew forklarer, at en tegning kan frigøre planten fra en forstyrrende baggrund og vise dens forskellige dele tydeligt. Den kan også samle flere stadier, for eksempel blomstring og frugtsætning, på samme billede.
Et fotografi fastholder et bestemt udsnit i et bestemt øjeblik. En illustrator kan tilrettelægge billedet, så de kendetegn, man skal forstå, bliver nemmere at se. Det kræver, at tegneren ved, hvad der er væsentligt ved planten.
Det er også en god måde at se på en botanisk plakat: Som et billede, hvor placering og detaljer hjælper os med at forstå motivet. Prøv at følge tegnerens valg med øjnene. Hvor begynder du, og hvad får du øje på bagefter?
Bogen kom før porcelænsstellet
Mange forbinder først navnet Flora Danica med porcelæn. Illustrationerne fra bogværket blev senere brugt som forlæg til det berømte stel. Den forbindelse beskriver også Royal Copenhagen i sin historie om Flora Danica.
De botaniske motiver har altså haft flere liv. Først som dokumentation på papir og siden i andre sammenhænge, hvor man også har værdsat deres udtryk.
Hos GamleStreger finder du Flora Danica som nye kunsttryk. Jeg udvælger og restaurerer motiver digitalt med respekt for originalens udtryk. Det, der interesserer mig, er netop, at man stadig kan se arbejdet og hensigten bag de gamle streger.
Jeg kan godt lide at tænke på forbindelsen mellem den indsamlede plante og billedet på væggen. Nogen har bøjet sig ned, undersøgt den og brugt tid på at tegne den. Den opmærksomhed får man lov at tage del i, hver gang man stopper foran trykket.