Forestil dig at skulle forklare en hel klasse, hvordan en lille blomst er bygget op. Du kan holde den frem, men eleverne på de bagerste rækker får ikke meget ud af det. På en stor planche kan alle se den samme støvdrager, det samme blad og det samme snit gennem blomsten.
Det praktiske problem er en god indgang til de gamle anskuelsestavler. Deres store former og omhyggelige detaljer havde en opgave: at gøre noget synligt for mange mennesker på én gang. Når man ved det, bliver billederne endnu mere interessante.
Hvad er en anskuelsestavle?
En anskuelsestavle er et stort undervisningsbillede, som læreren brugte til at forklare et emne og tale med eleverne om det. Motiverne kunne være planter og dyr, men også historie, geografi, håndværk og hverdagsliv. De bliver også kaldt anskuelsesbilleder eller skoleplancher.
I danske skoler fik tavlerne udbredelse i anden halvdel af 1800-tallet. Tanken var, at børn skulle iagttage noget og sætte deres egne ord på det. Ifølge Aarhus Universitets skolehistoriske materiale blev anskuelsesundervisning i 1900 et obligatorisk, selvstændigt fag for de yngste elever med Det Sthyrske Cirkulære.
Et billede af æbleplukning kunne åbne for spørgsmål om årstider, høst og æblets kernehus. Tavlen gav klassen noget fælles at kigge på og tale om.
Hvorfor er planterne og dyrene så store?
På en planche kan blomsten forstørres. Det vigtige kan få plads, og delene kan vises hver for sig. Man behøver ikke vælge mellem blomsten, bladet og roden. Alle tre kan være med.
På Landbohøjskolen blev illustrationer fra lærebøger blandt andet tegnet op i store formater. Københavns Universitetsbibliotek beskriver, hvordan tavlerne skulle være tydelige nok til at kunne ses fra auditoriets bagerste rækker.
Det forklarer en del af deres særlige udtryk. Når jeg kigger på en gammel biologisk planche, ser jeg også en række valg: Hvad skal være stort? Hvad skal skilles ad? Og hvilke detaljer kan undværes, så resten bliver tydeligt?
En snegl er mere end sit hus
Et godt eksempel findes blandt Paul Pfurtschellers zoologiske tavler i University of Dundees museumssamling. En tavle om vinbjergsneglen viser særskilte tegninger af dens fordøjelsessystem og nervesystem.
Sneglen, som man måske ellers bare ville gå forbi på en fugtig sti, bliver til noget, der er værd at undersøge.
Her kan tegningen noget særligt. Den kan vise ydersiden sammen med det, der normalt er skjult. Beskueren kan gå fra den genkendelige form til de små dele uden at forlade papiret.
Prøv selv næste gang, du ser en gammel dyreplanche: Find først dyret som helhed. Se derefter på de små figurer omkring det. Er det en mund, et ben eller et organ? Viser billedet forskellige arter, eller viser det flere sider af det samme dyr?
Det er ofte dér, motivet for alvor åbner sig.
Hvem tegnede de gamle skoleplancher?
Bag tavlerne stod mennesker, som skulle kunne mere end at tegne en pæn kontur. De skulle også forstå, hvad billedet skulle bruges til.
På Landbohøjskolen arbejdede tegnere sammen med professorerne om illustrationer til undervisning og lærebøger. Blandt dem var kvinder som Bodil Rohweder, senere Strubberg, og Ellen Backe. Universitetsbibliotekets gennemgang fortæller også om tegnere, hvis navne eller initialer man stadig kun kender lidt til.
Jeg synes, det er værd at tænke på, når man står foran et gammelt tryk. Der har siddet nogen med en konkret opgave: at få andre til at forstå noget gennem en tegning.
Kig efter en signatur, et forlagsnavn eller et tavlenummer. De små oplysninger i kanten kan være begyndelsen på en helt anden historie end den, motivet umiddelbart fortæller.
Tavlerne viser også deres egen tid
Gamle undervisningsbilleder kræver samme nysgerrighed som andre historiske kilder. Nogen har valgt, hvad der skulle vises, og hvordan verden skulle forklares.
Nordjyske Museer peger eksempelvis på stenaldertavler fra 1925, hvor kvinder laver mad, mens mænd går på jagt. Billederne fortæller dermed også om forestillingerne på det tidspunkt, hvor de blev tegnet.
På biologiske tavler kan navne og inddelinger ligeledes være anderledes end dem, vi bruger i dag. Videnskaben står ikke stille, selv om billedet gør.
Det gør ikke tavlerne mindre interessante. Det giver bare endnu noget at kigge efter: Hvad viser billedet om naturen, og hvad viser det om dem, der forsøgte at forstå den?
Stadig noget at opdage
Vil du begynde med et motiv i samlingen, kan du se på Sommerfugle fra 1900. Vælg én sommerfugl, og sammenlign den med en anden på samme tavle. Hvad er forskelligt ved vingernes form og mønster? Den slags små spørgsmål er en enkel måde at bruge et undervisningsbillede på.
I samlingerne med biologiske plakater og anskuelsestavler og botaniske tryk kan du gå på opdagelse i den måde at tegne og forklare naturen på. Hos GamleStreger bliver de historiske motiver genskabt som nye tryk. Tavlen behøver ikke længere hænge foran en hel klasse for at give anledning til et spørgsmål.